Om udbud.dk

Om udbud.dk

Udbud.dk samler de danske offentlige udbud ét sted, så leverandører har lettere adgang til opgaverne.

Med udbudsloven er pligten til at annoncere offentlige varer- og tjenesteydelseskontrakter efter tilbudslovens afsnit II på udbud.dk afskaffet., dvs. varer og tjenesteydelseskontrakter på over 500.000 kr. og under tærskelværdien.

Der er således annonceringspligt på udbud.dk for offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse. 

Du er som ordregiver forpligtet til at annoncere følgende på udbud.dk:

  • offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse. 

Som ordregiver har du mulighed for frivilligt at annoncere følgende kontrakter på udbud.dk:

  • offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
  • offentliggøre licitationer af bygge- og anlægsopgaver efter tilbudslovens afsnit I
  • varsle fremtidige indkøbsplaner. Statslige myndigheder skal dog varsle fremtidige indkøb.

Annonceringspligt for offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse følger af § 1 i ”Bekendtgørelse om annoncering af offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse og om anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler i udbud efter udbudslovens afsnit II og III”. 

Ændringer af enkelte udenlandske leveringssteder på udbud.dk

Den 25. februar 2021 er der foretaget ændringer af enkelte udenlandske leveringssteder på udbud.dk.

Det betyder, at såfremt leverandører har medtaget disse bestemte udenlandske leveringssteder i deres gemte søgning på udbud.dk, kan det være nødvendigt at tilpasse den gemte søgning for at få tilsvarende, korrekte søgeresultater.

Er der udelukkende søgt på danske leveringssteder, har ændringen ingen betydning.

De leveringssteder på udbud.dk, som er ændret pr. 25. februar 2021, er følgende:

  • Oslo og Akershus: Leveringsstedet er udgået, og de underordnede leveringssteder er ændret og flyttet ind under et andet overordnet leveringssted
  • Arr. de Bruxelles-Capitale/Arr. van Brussel-Hoofdstad: Navnet er ændret til Arr. de Bruxelles-Capitale/Arr. Brussel-Hoofdstad

De leverandører, som har gemte søgninger på ovenstående leveringssteder (med kursiv) skal tilpasse deres gemte søgninger.

Se vejledning her

De leverandører, som ikke har gemte søgninger med ovenstående leveringssteder (med kursiv), skal ikke foretage sig noget/ændre noget.

Spørgsmål vedr. ovenstående kan sendes til udbud.dk@kfst.dk.

Muligheden for at oprette EU-udbud på udbud.dk udgår

Funktionaliteten om oprettelse af EU-udbud via udbud.dk udgår pr. 21. december 2015. Herefter kan annoncering af EU-udbud kun ske via TED (Tenders Electronic Daily) her:

http://ted.europa.eu/TED/main/HomePage.do


EU-udbud vil fortsat blive vist på udbud.dk, hvilket betyder at man fortsat kan søge EU-udbud frem på udbud.dk

Læs mere på Udbud.dk her

Sidst opdateret: 26. februar 2021
Udbud

Vejledninger og analyser

Her finder du Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger om udbudsreglerne og analyser om offentlig privat samarbejde.
Gå til vejledninger og analyser

Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud

I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.